Liste med shopping områder i Beijing
Der er masser af shoppingmuligheder i Beijing. De fleste produkter er souvenirs, dog efterfulgt af rip off designer produkter, pirat dvd'er, falske kinesiske antikviteter og meget mere. Men de manglende standarder i Kina gør at du skal være meget forsigtig med, hvad du egentlig køber. Stortset alle butikker refunderer ikke varerne, når først de er blevet købt, så derfor er det en rigtig god idé at undersøge din vare rigtig grundigt inden du køber den. Kreditkort accepteres i omkring 10% af butikkerne.
Shopping i Wang Fu Jing
Wangfujing gaden ligger i centrum af Beijing og ikke alt for langt fra Den Himmelske Freds Plads. Du kan komme dertil med metro eller tage en taxa.
Wangfujing har et stort udvalg af indkøbsmuligheder her er både moderne indkøbscentre og traditionelle kinesiske markeder. Xin Dong har 6 etager med butikker og nogle smukke glaselevatorer. Her kan du finde modebutikker, souvenirs, cafeer, restauranter, biografer og et indbygget varehus elektronik i rimelig god kvalitet.
Oriental Plaza er et enormt kompleks og et af de største indkøbscentre i Asien. Det har kun 2 etager, men det strækker sig over flere gader. Det er så stort at der er metrostationer mere eller mindre i hver ende af indkøbscentret. Oriental Plaza har mange modebutikker, masser af cafeer, restauranter, en biograf og meget mere
Shopping i Wang Xi Dan
Xi Dan er et meget stort shopping område og bruges rigtig meget af de lokale kinesere. Her kan du finde alt muligt, og næsten ingen varer der har en pris der er forbeholdt turister. Her ligger 5 gigantiske indkøbscentre, der er af ældre dato og i kinesisk stil. De fleste indkøbscentre har 5 til 7 etager og sælger de sædvanlige ting, som man kan forvente. Elektronik ligger som regel på de øverste etager.
En af de 2 største boghandlere i Beijing ligger i Xi Dan. Beijing Bøger bygningen eller Xinhua Book Store. Du kan følge skiltene fra metroen til denne boghandel som stortset er bygget oven på metrostation. Denne boghandel har hovedsageligt kinesiske bøger, men også en hel del bøger fra andre lande.
Shopping i Hong Qiao marked
Dette marked ligger i det sydlige centrale område i Beijing lige øst for Temple of Heaven. Det er et indendørs indkøbscenter med et fiskemarked i bunden og 3 etager med andre ting. Det er primært fyldt med billige elektroniske varer som bærbare cd-afspillere, VCD-afspillere, videokameraer, batterier, solbriller, elektronik, telefoner og lignende.
Et godt råd er at prutte om prisen, men forvent ikke kvalitet af den vare du køber. Hvis du vil købe et videokamera så skal du købe det i Wangfujing eller Xi Dan. Hvis du bare vil have en cd-afspiller, et billigt kamera, mp3-afspiller eller noget i den retning er Hong Qiao er ikke et dårligt valg.
Oversigtskort
Vidste du ...
- At Atlanterhavet er verdens næststørste hav og dækker ca. 20 % af jordens overflade og at Atlanterhavet bliver 2 cm. bredere hvert år.
- At en tsunami er ufarlig på dybt vand, da selve bølgen ikke bliver mere end en halv meter høj.
- At verdens værste bilkø kan man finde om sommeren mellem Paris til Toulouse. Bilkøen er meget ofte over 600 km. lang.
- At verdens mindste vulkan ligger i Mexico og hedder Cuexcomate. Vulkanen er ikke mere end 13 meter høj og har en diameter på 23 meter.
- At Canada har verdens største vildtreservat på 800.000 hektarer. Reservatet ligger i den nordlige del af Ontario.
- At Istanbul i Tyrkiet er den eneste by i verden, der ligger på kontinenter; Europa og Asien.
- At Sverige er det fjerde største land i Europa og er en tiendedel større end Californien i USA.
- At Kina har 160 byer i landet, hvor der bor mere end 1 milion mennesker.
