Gode badestrande på Tenerife
Hvad kan du ellers finde på en ø, der stortset har 365 dage med solskin og milde temperaturer? Rigtig gode badestrande.
Tenerife har skabt nogle strande af høj kvalitet. Strandene ligger hovedsageligt omkring de store turistområder på øen. De fleste strande er nemme at komme til, opfylder de strenge europæiske regler for renlighed og de fleste tilbyder badefaciliteter, solsenge, skygger og vandsport. Med andre ord kan du få en god ferie med gode strande på Tenerife.
Nedenfor kan du se nogle af de strande, der er mulige at benytte på Tenerife.
Strande på Tenerife
Playa Jardin
Opdelt i tre områder. Den sidste strand er den bedste hvis man skal bade. Her er der små bølger som børnene elsker. Denne strand er blevet tildelt det europæiske Blå Flag.
Playa de Las Teresitas
Dette er en meget flot menneskeskabt strand. Den blev udvidet i 1973 med tilføjelse af sand, som var importeret fra Sahara. Ca. 4 millioner sække med sand blev bragt til denne strand.
Her er der er altid nogle aktiviteter som beach volley, aerobic og lignende. Faciliteterne er ganske gode og der er nogle barer samt restauranter, der er værd at besøge. Der er masser af palmer som giver skygge på denne 1,5 km. lange strand.
El Bullullo
At komme til El Bullullo (La Orotava) fra Puerto de la Cruz er ikke særlig svært, man kan gå gennem bananplantager, køre i bil, eller tage en taxa for ca. 5 euro.
Ligegyldigt hvordan du kommer frem til stranden, vil du helt sikkert huske din rejse i årene fremover. En god ren strand med fine bølger.
El Médano
Kan du lide windsurfing, så er dette stedet for dig. Her er masser af vind til at få god fart i sejlet.
Stranden er normalt ret blæsende og kan være en stor mundfuld for badende turister. Stranden er et godt sted for store internationale windsurfings konkurrencer.
Los Cristianos
Det der tidligere var en fisker landsby er i dag blevet en af de største ferieområder på Tenerife med nogle gode strande, her i blandt en helt ny menneskeskabt strand.
En af strandene er 400 m. lang og 100 m. bred, hvilket gør den til en af de sikreste strande for badegæster og især for børn.
Lago Martianez
En af de flotteste menneskeskabte strande på Tenerife. Oprettelsen af dette ekstraordinære mesterværk blev tilpasset til de traditionelle landskaber og suppleret med originale skulpturer.
Et godt sted at medbringe børn.
Playa San Marcos
En anden fiskelandsby der ligger 20 km. vest for Puerto de la Cruz, som er blevet omdannet til et flot turistområde. Et sted som normalt ikke er alt for overfyldt med turister på hverdage. Der ligger mange spændende restauranter og caféer i området.
Playa de Las Americas
Playa de las Americas er det mest kendte turistområde på Tenerife og så er det her du vil finde masser af små strande, der alle er beskyttet af lange bølgebrydere så bølgerne ikke lavet alt for meget skade på kysterne. Her kan du altid regne med at møde en masse turister på strandene. Det gode ved dette område er at alle strande ligger meget tæt på hinanden. Her kan man udøve alle former for vandsport.
Oversigtskort
Vidste du ...
- At Atlanterhavet er verdens næststørste hav og dækker ca. 20 % af jordens overflade og at Atlanterhavet bliver 2 cm. bredere hvert år.
- At en tsunami er ufarlig på dybt vand, da selve bølgen ikke bliver mere end en halv meter høj.
- At verdens værste bilkø kan man finde om sommeren mellem Paris til Toulouse. Bilkøen er meget ofte over 600 km. lang.
- At verdens mindste vulkan ligger i Mexico og hedder Cuexcomate. Vulkanen er ikke mere end 13 meter høj og har en diameter på 23 meter.
- At Canada har verdens største vildtreservat på 800.000 hektarer. Reservatet ligger i den nordlige del af Ontario.
- At Istanbul i Tyrkiet er den eneste by i verden, der ligger på kontinenter; Europa og Asien.
- At Sverige er det fjerde største land i Europa og er en tiendedel større end Californien i USA.
- At Kina har 160 byer i landet, hvor der bor mere end 1 milion mennesker.
