Oktoberfest i München
Store øl, tuba bands og masser af jublende mennesker, det sådan at de fleste mennesker oplever Oktoberfesten nede i München i Tyskland.
Oktoberfest i München er en gigantisk begivenhed og er kendt over hele verden. Her er øltelte på størrelse med flyhangarer, saltkringler der er på størrelse med et rat og ølglas hvor der kan være 2 liter iskoldt øl. Mange tusind mennesker fylder disse telte uden problemer. Husk at du skal være klar til springe op på din bænk, når folk begynder at synge.
Der findes en hel del af disse kæmpe telte, men der er stor kontrol med pladserne i disse telte og du er faktisk mere eller mindre nødt til at drikke øl hele tiden, men det er nu heller ikke så skidt endda. Hvis du brækker dig inde i ølteltet bliver du smidt ud lige med det samme, så lad være med at drikke dig i hegnet alt for hurtigt.
Hofbräu er det største af alle telte, med en kapacitet på flere tusinde mennesker. Der er scener hvor flere bands spiller på samme tid, en lille konkurrence mellem de forskellige bands er ikke noget sjældent syn. Men det er utroligt underholdende og musikken er ganske god.
Gode tips til Oktoberfesten
Nedenfor er der listet nogle gode tips som kan være ganske nyttige, hvis du overvejer at tage til Oktoberfest i München.
- Oktoberfesten foregår både i september og oktober måned.
- Ankom senest kl. 11 på åbningsdagen. Teltene åbner kl. 11 og lukker omkring midnat.
- Sørg for at reservere for 5 - 6 personer eller flere, så I sikre på at få nogle pladser i teltene. Det er et must at være i Hofbräu Haus på åbningsdagen.
- Sørg for at have kontanter på dig. Der findes hæveautomater ved begge indgange.
- Der er en metrostation ved indgangen til pladsen.
- Sørg for at booke hotelværelser i god tid. Det er klart en fordel at kunne gå fra sit hotel og lige ned til pladsen.
- Øl (1 liter) koster omkring 8 Euro. Husk at spise noget mad en gang imellem, det hjælper lidt på en tom mave.
- Det er ofte meget varmt inde i teltene, så sørg for at klæde dig efter det.
- Du kan finde meget mere information om Oktoberfesten på den officielle hjemmeside.
Oversigtskort
Vidste du ...
- At Atlanterhavet er verdens næststørste hav og dækker ca. 20 % af jordens overflade og at Atlanterhavet bliver 2 cm. bredere hvert år.
- At en tsunami er ufarlig på dybt vand, da selve bølgen ikke bliver mere end en halv meter høj.
- At verdens værste bilkø kan man finde om sommeren mellem Paris til Toulouse. Bilkøen er meget ofte over 600 km. lang.
- At verdens mindste vulkan ligger i Mexico og hedder Cuexcomate. Vulkanen er ikke mere end 13 meter høj og har en diameter på 23 meter.
- At Canada har verdens største vildtreservat på 800.000 hektarer. Reservatet ligger i den nordlige del af Ontario.
- At Istanbul i Tyrkiet er den eneste by i verden, der ligger på kontinenter; Europa og Asien.
- At Sverige er det fjerde største land i Europa og er en tiendedel større end Californien i USA.
- At Kina har 160 byer i landet, hvor der bor mere end 1 milion mennesker.
